Filmstriben

For at bruge tjenesten skal du være oprettet som låner på Randers Bibliotek og bo i Randers Kommune.

På Filmstriben ligger der film og tv-serier fra danske og internationale produktioner. Indholdet er bredt på tværs af emner, og der kan søges efter en bestemt titel. Der er Oscar-vinderfilm, smalle film, store spillefilmssuccesser og indholdet er både for det voksne publikum samt børn og unge. Det er også muligt at finde gode livshistorier, historiske nedslag og emner, der optager os i samlingen af dokumentarfilm.

Web: filmstriben.dk (computer)
App: Google Play* | App Store**
*Smartphone/tablet med Android + Google TV Streamer | **iPhone/iPad med iOS + Apple-TV
Fra app kan indholdet sendes op på en skærm, der forstår teknologierne Cast fra Google og AirPlay fra Apple.

Filmstriben er kun tilgængelig i Danmark.

Adgang: Lånerprofil på eget kommunale bibliotek, hvorefter CPR-nr. og PIN-kode giver adgang.

Indhold: Ses ved brug af point og tildeles hver måned. Ubrugte point forsvinder.

Pointfordeling:
Spillefilm: 4 | Dokumentar: 3-4 | Kortfilm: 1-2
Der står pointangivelse ved hver titel. Point brugt på en titel kan ses i 48 timer (to døgn), og lånetiden starter fra det tidspunkt, lånet aktiveres.

Under "Mine film" findes oversigten over ens egne point og igangværende lån viser ved de enkelte titler, hvor lang tid, der er tilbage af lånetiden.

Læs mere om pointsystemet.

Tilmelding til nyhedsbrevet.

Find kurset på bibliotekernes undervisningsportal eKurser.nu.

Vejledning

  1. Hjemmesiden filmstriben.dk (computer) eller app'en.
  2. Log ind som biblioteksbruger.
  3. Vælg en film og brug knappen ‘Se filmen’.
  4. En informationskasse viser, hvor mange point der skal bruges. Accepter med ‘Bekræft lån af film’.
  5. En valgt film kan ses i 48 timer (2 dage). Fra værktøjslinjen kan afspilningen faciliteres, som ændring af undertekster, billede fylder skærmen ud mv.

Tags

Film