Syng-Randers-Rundt-2026
Syng-Randers-Rundt-2026
Musik og sang

Syng Randers Rundt 2026

Tid
16:00 - 18:00
Sted
Vestparken
Korby Randers, Museum Østjylland og Randers Bibliotek inviterer til ”Syng Randers Rundt”. Vi kalder det ”Vestparken: kælk, kirke og kampe!”
Det gælder derfor området i og omkring Vestparken med kort afstand mellem de 10 sangstoppesteder, så man i ro og mag kan nå rundt.

Blandt stoppestederne er Sct. Clemens Kirke, Bunkeren, Apistemplet og Genforeningsmonumentet.

En randrusianer fortæller om hver enkelt lokalitet, og vi – forsangere og publikum - synger to sange. Hvert kvarter kan publikum så gå videre til næste stop og lytte og synge to nye sange. Som fortællere kan I blandt andre møde Morten Arnesen, Hanne Hjørlund, Hasse Schneidermann og Inger Kaad.

Sammen synger vi et par sange – måske en ’voksensang’ og en børnesang. Gode, lokale kræfter vil bakke op med sang – og måske en guitar eller en harmonika? 

Og I bestemmer selv ruten – start og slut, hvor I vil. Man får et specielt ”sangbykort”, så man kan orientere sig rundt i Vestparken. 
Hvert kvarter i de to timer vil I få en lille oplevelse om lige præcis dét sted, I vælger - og måske oven i købet blive lidt klogere.
Husk, at området i Vestparken er kuperet – ta’ måske en vandrestok med.

Lad os få fællessang på de forskellige sangstoppesteder med sange fra hele den danske sangskat – I skal blot møde op, hvor det passer jer bedst, og nå så mange poster, som I orker!

Det vil også blive muligt at hente ”sangbykortet” på Randers Bibliotek eller på Museum Østjylland fra 1. august.

”Syng Randers Rundt” er for hele familien – og ganske gratis.
På billedet set styregruppen med rekvisitter fra nogle af årets sangstoppesteder.
Har du spørgsmål til arrangementet kan du kontakte Peter Elmelund

Arrangementet er støttet af Randers Festuge.