Tanker kan gøre dig syg

Gitte Hedegaard
Gitte Hedegaard
Få hjælp til at klare dig mod stress, overtænkning og tankemylder. Gitte Hedegaard er konsulent og coach og giver dig redskaberne.
Date
Tid
17:00 - 19:15
Pris
Billet: 100 DKK
I samarbejde med
  • SIND Randers
  • AOF Randers
Adresse

Stemannsgade 2
8900 Randers
Danmark

Hvis du til tider føler dig stresset og presset, måske kender til at overtænkning, tankemylder og bekymringer fylder lige rigeligt, eller du blot vil blive klogere på, hvordan du kan håndtere dine tanker – så er denne temaaften netop noget for dig.

Med aftenen vil du blive klogere på dine tanker og på,  vordan du kan leve et godt liv med alle dine tanker, både de gode og de svære tanker.

Formålet er, at du som deltager via oplæg, små øvelser og dialog får nogle små praksisnære redskaber, som kan hjælpe dig med at minimere overtænkning, bekymringer, grublerier, angst, stress etc.

Foredraget er lavet i samarbejde med SIND Randers og AOF Randers.

Har du spørgsmål til arrangementet kan du kontakte Lena Koldsø

Gitte Hedegaard som er foredragsholder, konsulent og coach vil denne aften dele ud af sin faglige viden og egne erfaringer. Hun har gennemlevet en barsk opvækst med en skizofren mor, alkohol i hjemmet, seksuelle overgreb, spiseforstyrrelse og haft et voksenliv med flere depressioner og angst og er diagnosticeret med ADHD og bipolar lidelse. 
Som Gitte siger: ”Jeg ved om nogen, hvordan mine tanker gjorde mig syg. Jeg har været nede at bide i græsset mange gange, og først da jeg lærte at slippe fri af mine tanker, kunne jeg LEVE fremfor kun at overleve hver dag”.

Tilgængelighed

Mulighed for at trække sig: Ja 
Niveaufri adgang: Nej. Der er elevator
Handicapvenligt toilet: Ja 
Teleslynge: Ja
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket  
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på hovedbiblioteket@randersbib.dk eller ringe på tlf. 87106800