Erindringskuffert

Der er 5 kufferter med hvert et indhold, der ligger i en periode på et årti. Nedenfor linkes der direkte til erindringskufferterne, der kan reserveres og lånes med hjem, så årtierne kan genopleves.

Et værktøj, der kan hjælpe til med at stimulere erindringer hos demente.

Hver kuffert indeholder 30-40 genstande bestående af billeder og bøger.  Vi har erindringskufferter fra 1940’erne, 1950’erne, 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne.

Gamle, historiske ting, billeder og andet materiale kan være med til at vække og stimulere minder hos demente.

Erindringskufferterne lånes ud til institutioner og pårørende til demente i Randers Kommune. Ligger institutionen indenfor bygrænsen i Randers, kan aflevering og afhentning som oftest ske med vores bud. Er beliggenheden tæt på et bogbusstoppested, kan kufferterne hentes og/eller afleveres, når bogbussen kommer forbi.

Det er også muligt selv at hente og aflevere erindringskufferter på Hovedbiblioteket eller i én af vore filialer i Dronningborg, Kristrup og Langå.

Kontakperson:
Susanne Brandt Nielsen,
E-mail: sn@randersbib.dk / tlf. 87 10 68 54

Find en kuffert