Tænkepauser & traveture
- Tid
- 10:00 - 12:00
- Pris
-
adgang: Gratis
- Sted
-
1. Hovedbiblioteket
Stemannsgade 2,
8900 Randers C
Bibliotek
1. HovedbiblioteketVi mødes fire gange om torsdagen hver 14. dag i løbet af efteråret. Til hver mødegang har vi læst en Tænkepause fra Aarhus Universitet, som vi så diskuterer på dagens gåtur. Vi mødes til traveture fire forskellige steder i Randers Kommune. Du skal kunne gå mellem tre og seks kilometer, af og til i kuperet terræn. Pernille Thoustrup Jensen og Inger Nygaard Kaad fra Randers Bibliotek styrer forløbet og inddrager skønlitteratur, der passer til dagens emne. Varigheden er max to timer, men vi kan også slutte en halv time tidligere alt efter rute og talelyst.
En måneds tid før første mødegang får du en mail og info om, hvornår du kan hente den første bog. Hvis den findes som e-bog/lydbog får du også link til dette. Derefter bliver bøgerne udleveret efter hver mødegang. Når du tilmelder dig, er du tilmeldt ALLE fire gange.
Her er dato, mødested og hvilken bog vi skal læse:
Torsdag 27. august kl. 10.00. Vi læser "AI". Vi mødes på p-pladsen ved Kongens Ege på Skovbakken.
Torsdag 10. september kl. 10.00. Vi læser "Hunde". Vi mødes foran indgangen til Randers Regnskov
Torsdag 24. september kl. 10.00. Vi læser "Historie". Vi mødes på Nordre fælled på p-pladsen ved Myreturen.
Torsdag 8. oktober kl. 10.00. Vi læser "Alkohol". Vi mødes i Fladbro på P-pladsen over for Fladbro kro.
Hvis du har spørgsmål til arrangementet, så kontakt Pernille eller Inger på henholdsvis pj@randersbib.dk eller ink@randersbib.dk