KAMPEN, KÆRLIGHEDEN OG TROEN
- Tid
- 17:00 - 19:00
- Pris
-
adgang: 50 DKK
- Sted
-
1. Hovedbiblioteket
Stemannsgade 2,
8900 Randers C - Kulturhusets sal
Bibliotek
1. HovedbiblioteketGlem alt om powerpoint og punktopstillinger! Flemming Kloster Poulsen genfortæller tre eksistentielle dramaer uden andet virkemiddel end det levende mundtlige ord.
Hver fortælling varer en time, og efter en kort pause er der plads til kommentarer og samtale om fortællingen, dens temaer og forfatteren bag historien.
Flemming Kloster Poulsen har i mange år fortalt historier, har vundet StorySLAM tre gange i London og har i 13 år drevet FortælleCafe i Randers med månedlige genfortællinger af nordiske romaner.
KAMPEN: Den gamle mand og havet af Ernest Hemingway
Mandag 19 oktober 2026 kl 17.00-19.00
Hvordan rejser vi os, når modgangen er ved at knække os? Det er hovedspørgsmålet i Flemming Kloster Poulsens genfortælling af Hemingways klassiker Den gamle mand og havet. Langt uden for Cubas kyst sejler den gamle fisker Santiago ind i sit livs kamp med en kæmpestor marlin-fisk. Det er ikke blot en kamp for overlevelse, men endnu mere en kamp mod hans egne fysiske og mentale grænser. Historien er en hyldest til det menneske, der ikke lader sig besejre, selv når alt håb er ude, og den inviterer til samtale om menneskelig udholdenhed - og ikke mindst: hvordan finder vi mod til hverdagens kampe?
Flemming Kloster Poulsen genfortæller også disse to romaner senere på året - Man skal tilmelde sig hvert enkelt arrangement. Det koster 50 kr. pr. gang + billetgebyr.
KÆRLIGHEDEN: Barbara af Jørgen-Franz Jacobsen
Mandag 16 november 2026 kl 17.00-19.00
Et stormfuldt drama om den uregerlige kærlighed på Færøerne. Historien rummer forelskelse og dårskab, robust humor og stor kærlighed til det farlige og uoverskuelige liv.
TROEN: Jerusalem af Selma Lagerløf
Mandag 7 december 2026 kl 17.00-19.00
En dramatisk fortælling om en gruppe svenske bønder, der bliver vakt, og drager til Jerusalem, for at tjene Gud. Undervejs opstår spørgsmålet: sætter troen et menneske fri eller binder den i lænker?