Klub Klassisk: Edward Elgars cellokoncert

Mik Stegger fortæller uhøjtideligt om klassisk musik i bibliotekets klassiske lytteklub.
Som vidner til verdenshistorien bliver vi nogle gange frarøvet ordene. Heldigvis kan musikken give dem tilbage til os.
Date
Tid
16:00 - 17:30
Pris
Adgang: Gratis
Adresse

Stemannsgade 2
8900 Randers
Danmark

Da Edward Elgar (1857-1934) skrev sin cellokoncert, var første verdenskrig netop slut. Storbritannien var blandt sejrherrerne, men samtidig et land i kollektivt granatchok over de menneskelige ofre, som sejren havde kostet. For Elgar, der havde skrevet noget af sit lands mest nationalpatriotiske og symboltunge musik (“Pomp and Circumstances”, “Land of Hope and Glory”), var der ekstra grund til refleksion.

Cellokoncertens fire satser rummer både følelsen af tab og håbløshed, men også en drøm om heling, glimt af lys og tro på en bedre fremtid. Randers Biblioteks musikformidler, Mik Stegger, fortæller om Elgar og cellokoncerten på på en måde, hvor alle kan være med. Eneste forudsætning er nysgerrighed på klassisk musik.

Der er altid kaffe på kanden i Klub Klassisk, der finder sted i Kulturhusets sal og er et led i et samarbejde mellem de danske biblioteker og Danmarks Radios P2. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig via knappen her på siden.