Astrid Lindgren
Fællesskab

RANDERS:DOX - A World Gone Mad - The War Diaries of Astrid Lindgren

Tid
19:00 - 21:00
Price
Billet: 50 DKK
Sted
1. Hovedbiblioteket
Stemannsgade 2 8900 Randers
Hvordan blev Pippi Langstrømpe til? Midt i krigens mørke fandt Astrid Lindgren lys og håb og ikke mindst hendes indre forfatter - og ved krigens udgang skabte hun en af verdens mest elskede figurer.

Astrid Lindgrens elskede fortællinger har leveret stof til drømme hos utallige børn og voksne, og er blevet solgt i mange millioner eksemplarer overalt i verden. Men inden Lindgren blev det navn, alle kender og er vokset op med, var hun en ung kvinde i 30’ernes Stockholm, hvor hun - med egne ord - endnu blot var skribent, men ikke rigtig forfatter. Da tordenskyerne til en ny verdenskrig trækker op i horisonten, ser Lindgren til med fortvivlelse. 1. september 1939, hvor Tyskland invaderer Polen og krigen starter, begynder hun at føre en dagbog, som bliver hendes følgesvend i de mørke år under krigen. I linje efter linje sætter Lindgren ord og billeder på sine tanker om livet, døden og kunstens rolle i krigens skygge. Lindgrens formative år som forfatter er blevet til netop den elegante og meget menneskelige film, som hun fortjener. Med smukke rekonstruktioner af Lindgrens liv i Stockholm og Skærgården, og samtaler med hendes familie. Herudover fortæller filmen også historien om, hvordan Pippi Langstrømpe blev til. Den er god - ligesom alle hendes andre historier.

Dokumentarfilm fra den internationalt anerkendte dokumentarfilmfestival CPH:DOX har indgået et samarbejde med Randers Bibliotek, Underværket og Randers Event.

Vi er stolte af at præsentere seks nye film i cafébiografens mørke i perioden 11. marts - 19. marts. Filmene vises hhv. på Underværket, i Kulturhuset Langå eller Kulturhuset Randers. 

Prisen pr. billet er 50 kroner (+ billetgebyr).

Det er tid til at forundres, blive overrasket, blive klogere, men også at hygge sig i dokumentarfilmens tegn.

Billetsalget begynder snart, men du kan allerede nu finde årets program.

Alle visninger foregår kl. 19