Bogklubben Bookish!

Bogklubben Bookish - for læseglade unge 13+

Bogklubber er ikke kun noget for voksne med læsebriller og tekop. Faktisk er der lige nu seriøst meget hype omkring bøger blandt unge på sociale medier som TikTok, Instagram og YouTube. Du har måske allerede set hashtags som #BookTok og #Bookish? Det er her, unge anbefaler bøger til hinanden, og det er blevet totalt trendy at læse.

Og nu er der også kommet en bogklub kun for unge i Randers – drevet af Randers Bibliotek!

"Vi startede klubben i foråret 2024 og var lidt spændte på, om nogen ville være med – men det blev hurtigt klart, at det ville de! Derfor fortsætter vi, og deltagerne er selv med til at vælge, hvilke bøger vi læser,” siger Margit, som er børnebibliotekar.

Men det handler ikke kun om at læse – vi laver også kreative ting sammen, som hænger sammen med bogen. Det gør det nemt og hyggeligt at snakke om det, vi har læst, mens vi f.eks. tegner, laver DIY eller noget helt tredje.

Der er plads til 15 deltagere i klubben – så skynd dig, hvis du vil med! Du tilmelder dig ved at udfylde formularen herunder, og du er først med, når du har fået en bekræftelse fra biblioteket.

Ses vi i bogklubben? 📚✨

Nysgerrig efter mere?  Kontakt os ved at udfylde formularen herunder:

BEMÆRK!: Indsæt aldrig CPR-nummer eller følsomme oplysninger i formularen. Læs mere om behandlingen af persondata i vores privatlivspolitik.

Bookish klubdage efterår 2025

Icon Description

Følgende tirsdage er der Bookish kl. 16.30-18.00:

2.september

7. oktober

4. november

2. december

Tags

Bookish