Lektørudtalelse

Forfatter: Jeanette Pejtersen

Kort om bogen

Ved du hvad lava er, eller hvad der får en raket til at flyve? Dette og meget mere om kan du læse om i denne fagbog om ild. For 8-9-årige

Beskrivelse

Bogen er del af serien "Faktisk!" og handler om ild. Den er delt op i 16 kapitler med hver sin overskrift. Bogen handler om meget forskelligt i forhold til ild lige fra "bål" til "jetfly og raketter". Teksten er sat op i korte afsnit og der er brugt store skrifttyper. Der er farvefotos på den ene side af hvert opslag. Illustrationerne viser noget af det, der står i teksten. Bogen har indholdsfortegnelse. Bagest er der stikordsregister og en side med ideer til, hvor man kan læse mere om nogle af emnerne. Der er opgaver til bogen, som kan hentes på forlagets hjemmeside

Vurdering

Fin og spændende fagbog om ild. Det er rigtig godt med de store fotos og små illustrationer, som hjælper med at forstå teksten. Man kan læse i starten i bogen, at ord med gult bliver illustreret eller forklaret. Efter s.14 er der dog ingen gule ord, selv om der er illustrationer eller forklaring bagest i bogen. Det er lidt forvirrende

Andre bøger om samme emne

Der findes ikke andre lette fagbøger om ild, men fx Ildsluger kan anbefales. På forsiden af "Ild" er der også et foto af en ildsluger. Bogen Vulkaner handler også om et af emnerne fra "Ild"