Lektørudtalelse

Forfatter: Mette Fersum

Anvendelse/målgruppe/niveau

Hvis man har interesse i at læse om socialpsykologi og positiv psykologi med særligt fokus på betydningen af positive emotioner kan denne bog læses. Den er videnskabeligt funderet

Beskrivelse

B.L.F. er amerikansk forsker inden for socialpsykologi og positiv psykologi. Hun præsenterer et anderledes syn på kærlighed. Fravær eller tilstedeværelse af kærlighed i vores liv ændrer alt, hvad vi tænker, føler og bliver. Hendes tilgang er videnskaben om emotionerne. 1. del af bogen handler om kærligheden, hvad skjuler sig under den? hvordan åbner man muligheden for den? den biologiske forståelse m.m. 2. del handler om at skabe forandring og med vejledning i, hvordan man kan sprede kærlighedens frø. Bogen giver et fyldigt og interessant indblik i, hvordan kærligheden påvirker vores sundhed, energi og velvære. Kærligheden skal i højere grad opfattes som en overflod af positive emotioner. Der er mange fine øvelser, som fremmer sandsynligheden for kærlighed, også "loving kindness" der handler om at være venlig og kærlig ved sig selv. Meditationer og visualiseringer er nemme at gå til

Sammenligning

Bøger om positiv psykologi og mindfulness er i samme genre. En af dem som jeg synes ligner er Fra krise til kærlighed, 2013 som har en bredere appel end titlen antyder, og som også er godt skrevet

Samlet konklusion

Det er en god bog, der handler om, at vi primært skal finde kærligheden i selvet og i vores emotioner, delt med en anden - enhver anden. Mange vil have glæde at læse den, og det er en bog, der kræver fordybelse