Lektørudtalelse

Forfatter: Preben Skov

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Da Jørgen Gustava Brandts Præsentation. 40 danske digtere efter krigen udkom i 1963, blev den modtaget med begejstring, ikke mindst fra biblioteksside. Dengang var det tit umuligt at findenoget om helt unge digtere bortset fra avisanmeldelser. Da Asger Schnacks tilsvarende portrætter af 40 danske digtere efter 1968 udkom i 1981, var situationen væsentligt bedre, ikke mindst takketvære BCs forfatterportrætter. Det formindskede selvfølgelig ikke bogens værdi, for der er altid brug for kompetente fremstillinger af nyere litteratur. Nu har de 2 forfattere fået den glimrende idéat udsende bøgerne sammen i en lidt ændret form. Ifølge forordet har de hver for sig føjet tilføjelser ind i den andens tekst samt ført den bibliografisk ajour indtil 1988. De mestrer jo begge denkorte form, som er så vanskelig, karakteristikkerne er knappe og præcise, personlige og ofte overrumplende. 80 digtere over en periode på ca. 40 år dækker selvfølgelig ikke hele spektret, bl.a.mangler de to forfattereaf værket. Men det er altså deres bud på, hvem de anser for at være toneangivende. Bogen er både et opslagsværk og en litteraturhistorisk oversigt over perioden, som jegikke kan forestille mig, at noget folkebibliotek kan undvære