Lektørudtalelse

Forfatter: Lene Hedengran Rasmussen

Kort om bogen

Hævntankerne hos fire mennesker i en sorggruppe udvikler sig og tager fart i virkeligheden. For læsere af nordiske krimier og pageturnere

Beskrivelse

Johanna Ejby starter i en sorggruppe efter at have mistet sin datter. Tankerne om hævn hos klienterne i sorggruppen udvikler sig. Samtidig kæmper drabsefterforsker Rebekka Holm med at acceptere, at hendes svenske kæreste Niklas ikke er den samme efter et overfald. Og hun begynder at få anonyme telefonopkald, noget hendes barndomsven, hvis søn er forsvundet, også får. Forfatteren er uddannet journalist, og dette er hendes 8. bog i serien om drabsefterforsker Rebekka Holm. Hendes krimier er udgivet i flere lande

Vurdering

En pageturner af en krimi, der er svær at lægge fra sig igen. Den lægger sig pænt i rækken af hendes øvrige krimier, men kan også læses selvstændigt. Spændingskurven stiger igennem bogen, samtidig med at de forskellige tråde, der er lagt ud, nærmer sig opklaring

Andre bøger om samme emne

Forfatterens krimier er i den nordiske krimigenre og kan sammenlignes med krimiforfattere som Sara Blædel, Viveca Sten og Arne Dahl