Lektørudtalelse

Forfatter: Thomas Ry Andersen

Kort om bogen

Lettilgængelige digte om følelsen af at leve med et sind i indre kaos og ensomhed. For læsere af dansk lyrik

Beskrivelse

Thomas Alexander Jensen debuterede i 2017 med digtsamlingen Angstens besættelse, der handler om at leve et liv, hvor angsten dominerer i alle dens afskygninger. Nu følger han op med en digtsamling, der giver udtryk for følelsen af kaos og ensomhed. Her i et digt om individets magtesløshed over for systemet: "Systemet brænder dig langsomt op/ der er ikke nogen hjælp af hente/ ikke derinde i hvert fald/ jeg er kaldt en af de uheldige af systemet/ ja tak det kan familien og jeg godt se/ men jeg får stadig vredesudbrud hvor jeg af udmattelse/ falder om og græder og græder/ hvor længe skal det blive ved?" Et andet digt beskriver jegets kamp for at finde mening i tilværelsen: "Jeg bevæger mig i mit indre/ for at finde en mening med mig selv/ men der er tomt og fremmed/ en underlig følelse at have på indersiden af livet"

Vurdering

Uden de store lyriske falbelader sætter forfatteren ord på, hvad det vil sige at leve med et sind i indre kaos og ensomhed. Hudløse digte med flere gode ansatser: "Jeg må nøjes med minderne/ og drømmene/ når de kommer"

Andre bøger om samme emne

 Et dybdegående problembarn indeholder digte, der afspejler afmagt og hjertesorg hos en psykisk sårbar mand