Lektørudtalelse

Forfatter: Susanne Dahl Jensen

Kort om bogen

Ved du hvad en spejlægsmaskine hedder på engelsk? Nå ikke, så lær engelsk sammen med Mimbo Jimbo her i denne nye titel fra Jakob Martin Strid. Her kan øves fra ca. 4 år

Beskrivelse

"Lær engelsk med Mimbo Jimbo" er en billedordbog med udgangspunkt i Mimbo Jimbos univers. Hvert opslag har en side fra de forskellige historier om Mimbo Jimbo og på modsatte side er der 6-8 tegninger fra episoden med det danske og engelske ord ved siden af. På den måde ikke en ny historie, men brug af tidligere Mimbo Jimbo historier til at lege med det engelske sprog. Bogen har samme format som fx Mimbo Jimbo bygger et fyrtårn

Vurdering

Mimbo Jimbo-universet taler til de yngste børn og med dette format til de 3-6-årige, er det absolut den legende tilgang til det engelske sprog, der er i fokus. Ellers vil det kræve, at man har knækket læsekoden for selv at kunne læse ordene

Andre bøger om samme emne

Af mere omfattende karakter findes Billedordbog : lær ord på engelsk af Inger Tobiasen til de 6-10-årige med ca. 400 ord, og det er denne type billedordbøger, der findes flest af. I denne nye titel er der ca. 80 ord og den henvender sig som sagt især til de 4-6-årige og andre titler til ca. samme alder findes der ikke mange af, men nævnes kan Den lille engelske sprogskole fra 1999