Lektørudtalelse

Forfatter: Julie Arndrup

Kort om bogen

I et land hvor loven siger at alle skal være skurke, er man måske den største skurk, hvis man nægter at overholde loven og altid opfører sig pænt? En sjov og skør historie for 6-9-årige der holder af eventyr og ballade

Beskrivelse

Ingolf bor i Skurkistan, et land hvor det handler om at lyve og stjæle og opføre sig som en bandit hele tiden. Det siger loven man skal. Men Ingolf har ikke lyst til at være en skurk og han ender med at blive rodet ind i en masse ballade med revolution, luftpirater og en masse slagsmål. Heldigvis ender det hele godt. Illustreret med sort/hvide stregtegninger af forfatteren

Vurdering

Bogen er et livligt og uhøjtideligt eventyr, hvor der er fart over feltet fra start af. Ingolf og Lydia er to handlekraftige og kvikke unger, som er nemme at holde af

Andre bøger om samme emne

Minder i stil om Ole L. Kirkegaard og vil tiltale læsere af fx Hodja fra Pjort eller Rune T. Kiddes skøre eventyr, fx Den Lilla Møghætte og pulven (Ill. Frank Brahe)