Lektørudtalelse

Forfatter: Per Drustrup Larsen

Kort om bogen

Bottinis sædvanlige opdager Louise Bonì er på vej videre med sit liv, da hun involveres i en kompliceret sag med flere mord - og måske flere mordere? Det vil især læsere af tidligere bind sætte stor pris på at læse om

Beskrivelse

Serien er nu nået til sommeren 2005. Louise Bonì og hendes kolleger i Freiburg arbejder sammen med andre politifolk om opklaringen af en forsvunden pige og nogle mord. Hænger det hele sammen - og hvordan? I grænselandet til Alsace i Frankrig tegner sporene et kompliceret billede af sammenhænge mellem personer og sager. Samtidig følges Louises private forhold som tidligere alkoholiker og som kæreste til politimanden Ben, som hun har mødt i Kroatien i en tidligere bog

Vurdering

Såvel sprog, plot, persontyper og miljø er fascinerende, så læsningen bliver både interessant og spændende. I bogen fortsætter Louises personlige udvikling, og der er en del henvisninger til sager og begivenheder i seriens første bind, så det er vigtigt at læse bøgerne i den rigtige rækkefølge. Få endelig oversat de næste to bind i serien hurtigt

Andre bøger om samme emne

Med bogen forstærkes indtrykket af serien som særdeles god og af Bottini som den bedste, tyske krimiforfatter lige nu - stadig bedre end fx Klönne og Chaplet