Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Laursen

Kort om bogen

Lille spøgelse vil gerne have besøg af skovens dyr til Halloween og arrangerer en fest. Til den skal man selvfølgelig servere græskarsuppe. Men Lille spøgelse kan ikke finde den store suppegryde og leder overalt på slottet. Mon Lille spøgelse finder suppegryden? For 3-6-årige

Beskrivelse

Når man bor helt alene på et slot, får man lyst til at invitere gæster. Det Lille spøgelse inviterer til Halloweenfest og går straks i gang med forberedelserne. Der skal laves invitationer, pyntes op på hele slottet og laves græskarsuppe. Men suppegryden er væk. Lille spøgelse leder overalt og må til sidst gå op i øverste tårn, også selv om der kommer uhyggelige lyde derfra. Hvem mon der bor oppe i tårnet og laver de uhyggelige lyde, og er suppegryden overhovedet deroppe? Indbundet

Vurdering

En hyggelig billedbog om Halloween med et lille gys. Samtidig bliver man introduceret til mange af de traditioner og antikviteter, der knytter sig til Halloween. Illustrationernes stil og stemning er i Lisbeth Slegers kendte streg og understøtter fint tekstens indhold. En sød og stemningsfuld historie, der undervejs indeholder små opgaver og idéer til, hvad man kan lave til Halloween

Andre bøger om samme emne

Slegers har tidligere skrevet billedbogen Halloween, hvor man kan læse om de stemningsfulde aktiviteter, der knytter sig til Halloween. I En rigtig græskarmand er man med, når en lille familie forbereder Halloween