Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

Jonny er en 12-årig dreng, der bor sammen med sin mor. Jonny tænker meget over alting, og det kan måske være farligt i sig selv. For piger og drenge på 11-13 år

Beskrivelse

Jonny, der fylder 12 år, fortæller om sit liv med skilsmisseforældre. Han bor sammen med sin mor og er sammen med sin far i weekenderne. Elias er hans ven i klassen. Elias er den saglige og eftertænksomme, mens Jonny er lidt hurtig på aftrækkeren. I klassen går også den mindre rare fyr, Nicolai, der påstår at det er bevist, at alle hvis navn ender på y bliver kriminelle og kommer til at sidde i fængsel. Elias bekræfter desværre den påstand, "statistisk set", siger han, men det er vist bare noget han har hørt sine forældre tale om. I klassen går også en meget sød pige, Maja. Det synes Elias og også Jonny, men Jonny "fucker" også det op, både venskabet med Elias og hele klassens kærlighedsliv. Forfatter har udgivet flere titler på dansk, bl.a. serien om Jørdis, hvor 1. del er Alarm - uvenner! Ulv! Underbukser!

Vurdering

Det er en dejlig varm bog med sjov og ind i mellem en alvorlig eftertænksom, men humoren løser op for de fleste pinlige situationer. En god og fin bog om kæresteri og venskab

Andre bøger om samme emne

Jeg-fortælleren og tonen i bogen og minder om Jeg kan godt li' dig Anton!, og ligesom Anton kæmper Jonny med at finde sig selv. Serien om "Wimpy Kid" er også i jeg form, men har også små sjove tegninger og endnu mere dagbogs præg, Og Jonny ser lidt sig selv som en "Wimpy kid"