Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Eventyrlig og sørgmodig fortælling for voksne om fortættede barndomserindringer, afmagt og magiske hændelser. For alle fans af magisk realisme

Beskrivelse

En midaldrende mand vender hjem i forbindelse med en begravelse. Hans barndomshjem er revet ned, men han drages mod gården for enden af vejen. Her genoplever han sin barndom, som var alt for skræmmende, mystisk og farlig for en lille 7-årig dreng. Heldigvis boede den 9-årige pige, Lettie på nabogården og hun hjalp ham, da en mands selvmord forårsagede at mørke kræfter blev sluppet løs. Den amerikanske forfatter har udgivet en lang række bøger for både børn, unge og voksne

Vurdering

Bogen har vundet flere litterære priser i hjemlandet, bl.a. "Book of the Year". Teksten er enkel og barnligt nøgtern. Billederne, der skabes, er så kraftfulde, at læseren drages ind i barndommens logik, skræmmes af de onde ånder og gisper lettet, når sidste side vendes. En exceptionel velskrevet bog, der bruger greb fra både magisk og social realisme

Andre bøger om samme emne

Magisk realisme er et sydamerikansk begreb, som har bredt sig til hele verden. Tonen i bogen minder om fx den spanske Vindens skygge eller den finske Stallo