Lektørudtalelse

Forfatter: Kresten Søe Christensen

Kort om bogen

Et sjældent indblik i det barske miljø på et fodboldakademi og den intensiverede talentjagt i dansk og international topfodbold. Men samtidigt en historie om begejstring, viljen til at rejse sig fra modgang og hvor fantastisk fodbold også kan være. For unge og voksne fodboldfans

Beskrivelse

Martin Hansen var 15 år og udpeget som Danmarks største målmandstalent, da han skrev under med selveste Liverpool FC. I løbet af seks år bevægede hans sig stødt op fra klubbens akademi til bænken på førsteholdet. I bogen fortæller han sin hudløst ærlige historie om at være stortalent i en af verdens største klubber. Om magt, fortielser og fejltrin, der koster dyrt. Om rivaler, prestige og beskidt spil på akademiet, hvor teenagere fristes af for mange penge og for meget fritid. Da det til sidst blev MH for meget skiftede han Liverpool ud med Viborg FF og vogter i dag - efter en turbulent tid i FC Nordsjælland - med succes målet i hollandske ADO Den Haag

Vurdering

En i sin genre velskrevet tankevækkende fodboldbog, der virkelig kommer ind bag topfodboldens mange skyggesider. MH, som ikke er i fodboldstjernernes første geled, står som et dedikeret, viljestærkt reflekterende menneske og giver et fint og til tider rystende billede af fodboldens barske bagside og de psykiske egenskaber, der kræves for at komme til tops

Andre bøger om samme emne

Samme målgruppe som andre spillerbiografier. Om Liverpool FC også: Alt om Liverpool og Alt om Liverpool