Lektørudtalelse

Forfatter: Karsten Just

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Den anden roman i Gibsons cyberspace-triologi, der begyndte med kultromanen Neuromantiker. En spændende og velskreven science-fiction roman, hvor Gibson har fået bedre greb om det episkeforløb. Turner, professionel lejesoldat, hyres til at styre afhopningen af en forsker fra et privat megafirma til et andet. Count Zéro, ung nybegynder i hackningens kunst, bliver pludselighovedperson i forsøget på at bryde ind i en superhemmelig base, massivt beskyttet af sort is. Marly, falleret galleriejer, ansættes af den mystiske, superrige Virek for at opspore en ukendtkunstner. Disse tre parallelhandlinger udvikler sig mod et skæringspunkt, hvor de smelter sammen i centrum af cyberspace, med forbløffende virkning. En facetteret, mangfoldig og medrivende roman omen fremtid hvor menneske og maskine smelter mere og mere sammen, hvor kunstig intelligens styrer mere og mere, hvor korporationer styrer verden, og hvor det enkelte menneske må slås for sig selv ogsin ret. En lækkerbidsken for alletilhængere af den 'ny' science-fiction, men såmænd også for alle der nyder en god og spændende fortælling