Efter tre digtsamlinger, senest Hannahs dyrehave, 2002 debuterer Mikael Josephsen her med en samling minder fra barndommen, meget i forlængelse af digtsamlingerne, som også kredsede om barndommen og ungdommens oplevelser. Fra barnets synsvinkel skildres gennem femten episoder, hvordan barndommen forløber, med en voldelig far og en fordrukken mor og et rodet liv i det lille hjem. Det er bedst når faderen, travtræner, kommer slingrende hjem fra travbanens cafe, så er han knap så voldelig, og at mor er let overrislet hjælper også på livet i den lille familie. Hovedpersonen er en eftertænksom lille fyr, som snusfornuftig rationaliserer tilværelsen, og sætter de af og til absurde begivenheder ind i en større sammenhæng, hvor han selv må gøre en indsats for at få tilværelsen til at hænge sammen. Det er en velfortalt, ind imellem meget morsom, ind imellem tragisk fortælling, om en anderledes barndom, men den lille ukuelige dreng forstår at se absurditeten i de episoder han udsættes for, og der er da også lyspunkter, den årlige udflugt til Dyrehavsbakken og rejsen til Mallorca med farmoren. Flot skrevet, indfølende, og et flot portræt af den lille dreng

Fortælleren i Opløb vokser op en spytklat fra travbanen i begyndelsen af 1970’erne...

Portræt af forfatteren der, hvad end udtryksformen er knæk- eller klassisk prosa, gengiver lige præcis de sigende detaljer og dialogstumper, der udstiller det groteske menneskeliv og vækker tragikomisk genklang hos læseren