Den nobelprisbelønnede Pamuks selvbiografiske hjemstavnsskildring. Bogen er en parallel erindringsbog og kulturhistorisk beskrivelse af det Istanbul, der på forunderlig vis sammenflettes omkring familien Pamuk. Byen og familiens karakteristika fremstår som uløseligt forbundne: "Den var længe undervejs, bevægede sig ad omveje, men den sky af tungsind og tab, der bredte sig over Istanbul ved det Osmanniske Riges fald, havde til sidst også kastet sin skygge over min familie." Men ellers er der ikke meget tungsind over Pamuks bog. Dens afsæt sker traditionelt med en seriøst underholdende beskrivelse af den lille Orhans opvækst i et middelklassehjem, hvor hele familien inklusive onkler og tanter bor i samme ejendom med mindst ét klaver på hver etage. Familien undermineres dog af farens seksuelle og forretningsmæssige eskapader. Pamuks beretning udvikler sig til et indsigtsfuldt og ueksotisk romanessay om den historisk set vestligt orienterede by, hvor melankolien sætter grundtonen. Men også den udadvendte tilgang til tilværelsen præger befolkningen qua byens fordums storhed. Istanbul er også en politisk bog, for Pamuk har en anklage hængende over hovedet, fordi han meget politisk ukorrekt påpeger sit lands andel i overgrebene på de armenske og kurdiske mindretal. Bogen er gennemillustreret med fine fotos i s/h, de fleste af Istanbul-fotografen Ara Güler. Bred anvendelighed