Mathias på 17 år bor alene i et kælderværelse. Hans forældre er døde, og han er på vej ned. Digter kan han ikke blive, og Mona på 19 år vil ikke have ham. Det kan næsten ikke blive værre
Detaljer om materialet
Om forfatteren
Anmeldelser
Lektørudtalelse
Elendighedsskildring for unge fra 15 år om Mathias på 17 år. Forfatteren har forsøgt at spænde en fortælling ud mellem ideen om en ung forældreløs digterspire, som det bare går mere og mere elendigt for, og så en menneskeskildring. Det lykkes ikke, men bliver ved postulatet. Det er ikke begrundet, hvorfor der intet "drive" er i Mathias og hvad der er gået forud. Sprogligt går det langt bedre, forfatteren kommer udmærket fra Mathias' indre monolog og mødet og samtalerne med socialrådgiveren, Lisbeth på værestedet "Regnbuen", Vera i pølsevognen, vennen Jørgen, ægteparret Nielsen, han lejer kælderværelse hos. Pigen med de psykiske problemer, Mona på 19, som han forelsker sig i, har lige så meget præg af postulat som Mathias. Mathias har droppet skolen, produktionsskolen kommer han aldrig til, han åbner ikke breve, han svigter sin ven Jørgen, taber sin bistandshjælp, Fru Nielsen dør fra sin handicappede mand, han mister sit værelse og er på nippet til at gå i havnen. Derfra ser det ud til at gå fremad, vi forlader ham på vej til Esbjerg, muligvis for at søge arbejde. Forsiden rammer ved siden af. Bagsideteksten gengiver forfatterens ide med bogen: det er umuligt at nå frem til enden af regnbuen
Læs hele anmeldelsen Forlagets beskrivelse
Forlagets beskrivelse af: Under regnbuen af Jens Peder Larsen
Mathias på 17 er på vej mod bunden...
Læs hele anmeldelsen