Efter krimien Chenlein og Schmidt, 2005 og Arrivisten, 2006 har Ursin skrevet en spændende og tankevækkende roman om hvorledes et fint fungerende demokrati kan forvandle sig til et diktatur. I et unavngivent centraleuropæisk samfund, bliver den pensionerede Victor Chenlein sat på en opgave. Han skal finde en søn, som har afbrudt forbindelsen med sin moder. Chenleins undersøgelser fører ham frem til den mystiske bevægelse uden navn, som vil indføre askesen i samfundet og som formår at tiltvinge sig magten over den siddende regering. Absurde reformer indføres, forbud følger på forbud, men den glidende proces gør at befolkningen ikke reagerer, men affinder sig med de nye tider. Chenlein forsøger at finde frem til bagmændene og forsøger at få sat en modbevægelse i gang, blandt andet sammen med forsvarsministeren. Det ser ud til at lykkes, men så alligevel ikke. At nævne Kafka og Orwell er ikke helt ved siden af, der er både Big Brother og følelsen af at være fanget i et absurdt net i handlingen, og Chenlein er bestemt ikke nogen helt, men en gammel mand, som ser til fra sidelinjen. Spændende og tankevækkende, og fortalt set fra Chenleins synsvinkel, en hund i et spil kegler, hvor stærke kræfter tager over og styrer samfundet, uden at nogen gør anskrig. Diktaturet vinder, demokratiet er taberen, en roman som kan læses af alle der interesserer sig for politik og spænding

”Jeg fik besøg af en dame...