Forfatteren debuterede i 2000 med den velanmeldte roman Brønden. Nærværende historie handler helt overordnet om geologen Clemens, om hans ungdom og om en ørkenekspedition, han tog på i 1958 bl.a. sammen med sin kone, lægen Anna. Historien fortælles af deres søn Tore. Forældrene er nu i 70'erne og er rejst tilbage og forsvundet ud i den Libyske ørken. Tore sidder nu på et hotel i udkanten af ørkenen og forsøger via deres optegnelser fra dengang at finde ud af, hvad der er foregået. Forfatteren skriver et usædvanligt sprog rigt på nuancer og uventede toneskift. Historien er opdelt i punktnedslag også i det tidsmæssige forløb. Vi skifter fra gymnasiedrengen Clemens' verden i Viborg under 2. verdenskrig til hede dage under ørkensolen i 1958 til den vege teolog Tores oplevelser i ørkenen midt i 90'erne. Tore har den lidt for kompetente og håndfaste Mette derhjemme, og han skildres med et stort behov for videre horisonter og for selv at definere sin verden. Romanen giver ikke et udfyldt billede af nogen af scenarierne, men det gør den ikke mindre fascinerende. Bogen giver uundgåeligt associationer til Paul Bowles men også lidt samme fornemmelse som Iselin Hermanns stil. Forfatteren takker i en note Tage Skou Hansen, Thorkild Hansen + Salmonsen leksikon