Det er en stærk, spændende og smuk historisk roman om nybyggerlivet i New Zealand i midten af det 19. årh. Det nygifte par Harriet og Joseph rejser fra England til New Zealand i håb om at opbygge en ny tilværelse. Harriet er træt af at være guvernante. Joseph er mere uudgrundelig, han er flygtet fra en strafbar hændelse, og han bringer sin mor med. De bosætter sig ude i ødemarken, som er barskere end de havde forestillet sig. En dag finder Joseph guld uden at sige det til nogen. Han bliver som besat af det ædle metal og rejser væk for at tilslutte sig guldgravereventyret. Romanen bliver en rejse ind i guldgraverens verden, fascinationen af metallet, der bringer de rå og griske sider af mennesket frem. Men samtidig er den også en fascinerende fortælling om mænds og kvinders ensomhed, løgn, bedrag og forsøg på flugt. Vi møder også de indfødte maoriers verden fyldt med ånder og myter som en kontrast til englændernes mere rationelle kultur. Den sproglige lethed reflekterer på magisk vis en dyb indsigt i menneskesindet, kærlighedens mange ansigter og naturens rå kræfter. Rose Tremain skrev også den meget læste historiske roman, som foregik ved Chr. d. 4.'s hof: Musik og stilhed (2000)