Jeg'ets følelse af meningsfylde trues af en bagvedliggende kollaps, som bl.a. ses i den selvironiske tone. Lykkefølelsen fremstår momentan og subjektiv. Med sin poesi demonstrerer Sternberg effektivt menneskets følelsesstyrede selvopfattelse, der igen præger dets verdensopfattelse. Heri er der en ikke-subtil samfundskritik af en given kulturs etnocentriske selvvurdering

Med filmklip