"Den mørke messe har vi hørt før. Nu genopføres den af et par unge alvorsmænd, der helt sikkert kan finde grund nok i nutiden til at trække rullegardinerne ned og croone katedralske salmer ind i væggen. For fanden, mand, bankerne griner, mens du er på vej hen til dem, din identitet er reduceret til en algoritme, og alligevel er det eneste, der kan hidse folk op, et forbud mod lakridspiber og en død giraf! Man behøver altså ikke lede længe, hvis man vil ømme sig i sjælen og fade over i sort. Men lige præcis derfor er Shiny Darklys monotone reproduktion af en anden tids krisestemning en flad fornemmelse. Det er ganske udmærket udført, ofte enkelt og midt i de depressive toner også intenst, men Shiny Darkly mimer alt for meget en fjern og kold tids problemer i stedet for at sætte ild til dem, der ligger ligefor i 2014. Når nu de har det sådan"