I fantasien rejser Sebastian til et eventyrland. I landet er intet mad. Folk spiser grene, bøger, søm, skruer o.m.a. Selvom S. er meget sulten, da kongen inviterer til middag, kan han hverkenspise bestik, fade eller bordet. Kongen mener, S. er syg og tilkalder hoflægerne. S. flygter, og hjemme har mor mad parat. Forf. beretter denne groteske historie i en bred fortællende stil. Der eret godt samspil mellem teksten og de livfulde s/h stregtegninger. Sammen udgør de en helhed, der udfylder siderne. Lisbet Stevens har tegnet med tusch med udbredt anvendelse af skraveringer.Personerne er i hendes sædvanlige let groteske streg. Deres klædedragt og byen signalerer eventyr fra gamle dage. Forf. og illustrator har før anvendt det meget fantasifulde for at sætte ting ibørns verden i relief. Man føler med S., der trods sult intet spiseligt kan få. Om børn med fødevareallergi - som bi.bogen er tilegnet - kan parallelisere til deres eget problem, ved jeg ikke. Fordem er maden spiselig,selvom de ikke kan tåle alt, og det er i grunden værre. Men bogens måde at anskueliggøre problemet på lægger op til samtale, og den fungerer også som et anderledes eventyr.Flot farveforside, og selvom bogen fungerer fint i s/h, vil en del 4-årige savne farverne