Ole, der var svensk soldat, gemte sig i et hult egetræ, men sad fast. Han dukkede først op, da et lyn slog ned i træet og spaltede det. Da var han død. Beretningen om Brændte Ole er typisk for de sagn, forf. har samlet om danske træer. Egn for egn optegnes beretninger - gamle som nye. At sagntræer endnu i dag betragtes med ærefrygt ses bl.a. af, at hvis et træ går ud, får det lov til at blive liggende uden at indgå i skovens omdrift. Ligesom med Danske sten (1994) har forf fat i et vigtigt folkloristisk emne med bred appel til læsere overalt. Sagn om træer m.v. findes bl.a. i V.J. Brøndegaards vigtige værk Folk og flora(1987). Læseren kan hente detaljerede kilder heri og i E. Tang Kristensens sagnværker. Nærværende bog medtager nyere sagn (lokal tradition). Et indledende essay om sagnhistorien, folketroen og træets placering i den hellige natur samt folk og træ er yderst velskrevet. Herefter afsnit om de enkelte træarter. Størstedelen af bogen er en topografisk opdelt fortegnelse over træer. Mange er gengivet i flotte fotos eller fine tegninger. Da registret indskrænker sig til at være rent topografisk, betyder det, at man ikke kan slå op på Brændte Ole. Interessant læsning og godt opslagværk

Naturen har altid spillet en stor rolle i de danske sagn og den danske folklore...