Bunins noveller er nærmest eksemplariske i deres stramme form, og hans styrke ligger i det maleriske sprog, han mestrer til fulde. Der er ikke ligefrem fart over feltet i novellerne, men til gengæld er der tung blæst, dampbåde, elektrisk lys, falmende træer og stærke følelser i massevis, og der er dybde og sporadisk også lidt håb i Bunins enkle univers

“I smukt oversatte mesternoveller som den bittersøde "Mitjas kærlighed", den ironisk frivole "Zojka og Valeria" og den brutale "Jelagin-sagen" skrev Bunin mindst lige så elegant som en Tolstoj eller en Tjekhov...