Ligesom i forfatterens tidligere bog Tradition og udvikling (1969) er temaet her det samme: sammenligningen mellem den vestlige verdens industrialiserede borgere contra mennesket i U-landene. Ved hjælp af etnografiske, religionshistoriske og sociologiske betragtninger uddybes disse forskelle, og forfatteren sætter et stort spørgsmålstegn ved udviklingstankens hellighed. En svaghed ved bogen er, at der på en så forholdsvis ringe plads behandles for mange emner: forurening, EF, kollektiver, nationalisme, bevidstgørelse m.m. Trods denne indvending er det en meget vigtig debatbog, som kan anbefales

"Vores egen kultur befinder sig i en krise...