På den gråbrune forside springer et hagekorsarmbind i øjnene - altså endnu en roman om Hitlertyskland, men den rummer dog meget mere. Nærmest en kollektivroman, med et snit gennemCentraleuropa 1900-1945, om en gruppe tyskere og østrigere, der mødes som ganske unge og bevarer deres venskab og fællesskab; men de splittes også af den nazistiske ideologi og praksis, der kommersom en snigende gift og bringer en altfortærende angst og afmagt med sig. En stor del af historien samler sig om det tredje riges eutanasiprogrammer, d.v.s. aflivning af 'mindreværdige'; en rar oglidt retarderet dreng, søn af et par i gruppen, kommer fra almindelige børnehjem til en anstalt, der langsomt og ubønhørligt tager livet af børnene - men hentes ud i sidste øjeblik. UW fortællerdels en modbydelig historie, dels at mange mennesker også fra uventet hold - udviste stort personligt mod og at langtfra alle tyskere var brølende nazister. Hun skriver refererende, sagligt menikke kedeligt, og med enunderliggende varme og indignation; bogen er interessant og absolut læseværdig, omend bredden og omfanget er for de ihærdige store børn og unge. Desuden for voksne, der herfår en fængslende bog om krigen, som ikke flyder over med rædsel eller action

"Et hus for alle" er historien om en gruppe unge tyske og østriske venner, der ser deres land forandre sig op igennem 1930’erne...