JS er forfatter og foredragsholder, tidl. lærer og højskoleforstander; med sin bog har han prøvet at skildre, hvordan det var at være barn og ung på landet (i nærheden af Ringkøbing fjord) fraca. 1920-40. Ikke strengt selvbiografisk, men sikkert selvoplevet - 'de' og 'drengene' afløses regelmæssigt af et indefra set 'han'. Sted- og personnavne er udeladt for at vise fra det specielletil det almene, og jeg synes, det er lykkedes i høj grad: sådan levede man i de små samfund med den rolige rytme og med det faste fællesskab. En fri tilværelse for et barn, nok beskyttet, men ifred for de voksne og med en tydelig fornemmelse af at høre til. Humoristiske velskrevne skitser fra en svunden tid forsynet med mange karakteriserende småtræk - hvem vil læse dem? I hvert faldoplagt for dem, der selv kan huske tiden, og som vel gennempløjer titlerne i 39.4; de helt unge vil tro, at bogen foregår i oldtiden, men for dem midt imellem kunne den dels være en godlæseoplevelse, dels et spejl atholde op: hvad kan vi sætte i stedet for det, vi har mistet? Satsen er desværre ikke særlig stor

"Drengene følte en dragende uhygge, når de vadede lidt ud for at hente dunhamre og gode rør til pile...