To fremmede mødes tilfældigt og indleder et dybt alvorligt forhold. De er hinandens sjælemager, føler de, og benytter de sparsomme, stjålne møder til intens elskov og dybe, selvransagende samtaler om liv og død. Af forskellige årsager magter de dog ikke at bryde op fra hver sit forlængst afdøde ægteskab, før de tvunget af omstændighederne til sidst alligevel tvinges til det. Vi kender i forvejen forfatteren fra pænt anmeldte ungdomsromaner, bøger om Jehovas Vidner og voksenromanen Det røde skrig (1991), som også handler om erotisk besættelse. Hendes nye udspil forekommer ikke helt vellykket. Teksten er ind imellem umådeligt dialogrig og der diskuteres meget indenfor emner som reinkarnation, utroskab, ærlighed, integritet. Det gør teksten noget træg at læse og får i mine øjne personerne til at fremstå som navlebeskuende og udvendige, hvor det modsatte selvfølgelig har været hensigten. Mere ægte virker de erotiske scener, hvor der er fokus på lidenskaben frem for selvhøjtidelig terapi. Historiens få bipersoner er noget skabelonagtigt skildret, skønt der gøres meget ud af at referere til ulykkelig barndom m.m. Der er dog mange læsere til emnerne: moden passion og selvudvikling, og mange vil kunne finde stof til genkendelse og eftertanke

Han smækkede sin bildør og gik over i hendes bil...