De tretten troldeunger gider ikke høre på onkel Olles gamle historier fra den tykke støvede bog. De vil hellere høre, hvad der er sket i dalen det sidste års tid. Så onkel Olle beretter om små og store tildragelser fra troldelivet. Om troldebørn, der smadrer påskeæg og om onklen, der var doven og skulkede fra høsten for at lege med troldepigen Fie. Eller om den geniale maskine, han opfandt til at rense bær med. Onkel Olle slutter sin historie fra dalen med at fortælle om den store troldefest, men da er alle troldebørnene faldet i søvn. Format og opsætning er den samme som i de foregående bøger om troldetilværelsen i de store svenske skove. Illustrationerne udstråler på vanlig vis svensk stemningsfuldhed i enhver belysning samt magi og trolddom. De står i en skærende kontrast til tekstsiden, som forhåbentlig ikke kan blive tyndere? Den mangler både et meningsfuldt indhold, så vel som spænding og sammenhæng for at blive vedkommende nok til at holde så vel troldebørnene som troldeinteresserede læsere fra 3 år vågne, indtil historien er omme