Selv om Den kroniske uskyld tidsmæssigt set er den yngste af de bøger, der indtil nu er blevet behandlet i Værk-serien, virker den i dag næsten lige så historisk som Lykke-Per, når man læser om den modtagelse den fik. Selvfølgelig var der anmeldere, der vurderede den seriøst, men flere af de toneangivende og kompetente kritikere læste den med samme undren og uforstand, som hvis vi andre i dag forsøgte at genopleve fryden ved Tykke-Niels skolehistorier. Når bogen alligevel på kort tid blev betragtet som en nyklassiker, skyldtes det især gymnasiasterne og skoleungdommen, der straks så dens kvaliteter og det tidstypiske opgør den registrerede med både nerve og følsomhed. Siden ændrede det sig som bekendt, og det er nu blevet muligt at følge romanen frem til i dag. Det er et kolossalt arbejde, de to udgivere, John Chr. Jørgensen og Erik Olesen, har påtaget sig med at indsamle materiale helt til skoleblade og private dagbøger og breve