"Der beschworene Farbenreichtum kommt bezüglich Klarinette und Fagott nicht zur Geltung, da beide durchweg zu leise sind. Ganz anders der famose Teunis van der Zwart, der das Naturhorn auch bei leiterfremden Tonfolgen perfekt beherrscht. Insgesamt wird das musikalische Geschehen von den ausgezeichneten Streichern beherrscht, was dem Charakter des Stückes letztendlich jedoch nicht entspricht"

"Faust har skabt sig et ry som superfokuseret kammermusiker ... og det er klangen af historiske klarinetter - fremragende spillet af Lorenzo Coppola - der møder øret sammen med klangen af sarte, gamle strygeinstrumenter. Ved at rense Schubert for romantisk godmodighed får de følelserne ordentligt frem. Og hvad der er nok så vigtigt: De får de mange stemmer i dette store stykke kammermusik til at tale sammen på lige fod uden at overdøve hinanden ... Hos Isabelle Faust og de øvrige musikere bliver Schuberts verden åbnet i en grad, man måske slet ikke havde forestillet sig mulig"

"There is much to admire here: some exquisitely wistful clarinet phrasing from Coppola, and a frightening fierceness in the sudden outburst that heralds the finale, where Schubert seems momentarily to foresee his tragic future"

"Editor's choices - May 2018: The energy and imagination from Faust and friends never lets up over the hour-long span of Schubert's largest-scale chamber work; the ebullient vitality of the Trio has an almost symphonic quality, whilst the fourth-movement variations feel as if they're being improvised on the spot"