Serie
Digte om vejret, sproget, tiden, døden - og meningen med det hele
Hvor finder jeg materialet på biblioteket?
Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Type
Bog
Sprog
dansk
Beskrivelse
Indhold: Og vejret: melankolien ; Vi ved kun, hvad hinanden tænker ; En yngre herre stjal to solbriller, til ; At sige noget uden selv at være til stede ; Man tager en kniv og ridser et beat ; Om sproget kun dette: det er generøst ; Alt brænder, floden brænder, jeg ; Jamen, sagde han, hvordan kan der være ; Hvorfor er der stadig noget, hvorfor er noget endnu dér ; Personer går fra rum til rum, ellers er de ikke personer ; Folk bliver ved med at skære hinanden ; Det gjorde stort indtryk på os, da vi i biologitimen i Gladsaxe lærte ; Som om intet var hændt ; Flodens farver skifter fra gråbrun til rusten brun ; Metaforerne smelter fra træerne som ure ; Nej, nej, ikke på den måde, ikke her ; Verdens vinduer kan åbnes, og frisk intethed blæser ind ; Politikeren råbte skyd, skyd, og den unge mand ; Jæ gir ; Min gamle hankat udstrakt på mit eksistensbord ; Hvordan er det at være en flagermus, undrede sig ; Når det faktisk ikke regner, mens det udmærket kunne have regnet ; Sic transit gloria mundi, nogen er nok død ; Den yderste udmattelse er en optimal ; Istapperne er søjler fra det høje til det lave ; Metalliske mennesker ; Negationernes musik, som at ; Et andet menneske springer op i skødet ; I dag skrev jeg ingenting ; Frosten bider, og længslen ; Hvis nogen dør af raseri efter at have mødt staten ; Sneen sort af olie og virksomhed, folk livløse ; Morgenluft, en vis munterhed ; Katten springer op på bordet og siger ; Forestillingen om at bevæge sig i takt, mens man forlader alt ; Isen smelter, og jeg har set en rød fugl ; I morgen vil jeg heller ikke bruge metaforer ; Jeg kalder, når du kommer ; Jeg kalder og kalder på dig i min lydløse sjæl ; Der findes ingen sjæle og den slags, min gode ven ; Hvad kan ironi mon være, det lyder som noget af jern ; Vejret var beskidt i morges, himlens sluser åbne ; Simple ting, æbler på et bord, ost, brød, guitar ; Livet står stille som grøntsager i et bed, mens døden ; Meteorologisk latter, en regn skogrende ; Dyret melder sig, hilser med snuden og forlanger kærtegn ; Vi holder ikke af betingelser, så hvis ; Hvordan kan dyrets stil være rå og hengiven ; Jeg falder i søvn i en særlig langsom elevator ; Man tæller vejtræer, telefonstolper, modgående køretøjer ; Vi lever i en meget mærkelig film; den består ; Jeg er ikke sindssyg, råbte mennesket til politiet ; Absolutte sandheder, abstrakte sandheder, religiøse, historiske ; Regnens dråbevise fald ; Elskov er vores eneste vej til det helt pure nonsens ; Du sidder dagen lang på en bænk og flæber som en flækket træsko ; Månen skinner faktisk på det vejrbidte vildnis ; Fantasmerne tilhører verden, de kommer ; Hvilken farve er vejret, monstro ; Nærværet er parusisk, dvs. nogen ankommer ; At være død er ret godt, idet du så ikke længere ; Natten falder på mig, den lader stå til og ; Maskinerne raser omkring os, og kloderne omkring dem ; Jeg kendte en venlig mand her, men han er ikke mere ; Hjerter er hårde og uorganiske og kan knuses ; Pludselig skød en søjle af blåt lys op mod himlen ; Stemmeføring fører til afstemning, således ; Hallo hallo sabaktani, hvorfor har jeg forladt mig ; Det tordner løs, det lyner ned på os ; Det todimensionelle menneske er på vej ; Á propos ansigter, hvad vil man monstro stille op ; Pribyat, en by i rusland, som man siger, eller ; Det man skriver er man selv ; Vi navigerer efter skilte og tror, at kort ; Der findes to slags følelser, den første ; Dokumentarfilmen med den skizofrene pige ; Pludselig standser filmen, og lyset bliver skarpt ; Hvis du skriver noget, fordi du har sagt det ; Det regner muligvis i digtet, men her ; Mens universet udvider sig, krymper ; Vejrmeldingen lover blåt til lyst, men vi ; Livet er som bekendt ; Den fjerne lyd af motorvej, den nære ringende hjerne, og midtvejs en fugl ; Han tegnede et rektangel på jorden og sprang ind i det ; En mand ringer på døren, jeg åbner, han siger ; Tingenes nærhed og tyngde ; Sommernatten tier andægtigt og lukker øjnene ; Skæbnen træder et skridt tilbage og betragter sit værk med korslagte arme ; Hvis jeg fortalte en historie, ville jeg først skulle ; Aftenen er skøn og symbolistisk, roserne stinker ; Det går op, mens det går ned, og ind ; Han købte blå piller til sine soldater for at de bedre skulle kunne ; Atomerne sørger dybt over deres verden ; Her er problemet, som det træder frem af disen ; Min gamle vise kat ser på mig med sit tungsindige blik ; Kloden er igen besat ; Bemærk at det stadig er tilladt ; Det tordner ned fra universet ; Vi er i hinandens vold, og der er ; Tiden strømmer videre i begge regninger, venstre, højre ; Falskheden er en mulig verden, hvor alt falsk derfor er sandt ; Vil vi så være venner med alle de væsener på kloden, der kan tale ; Idet det rapporteres, at meteoren nærmer sig kloden ; Stederne og kroppene, det eneste, der gælder ; Stjernerne jager hinanden, rundt og rundt ; Bedemandens kassevogn, strålende dekoreret ; Og her knak så dén film
ISBN
9788793671027
Udgave
1. oplag (2018)
Omfang
34 sider
Forlag
Herman & Frudit
Målgruppe
voksenmaterialer
Anmeldelser
Lektørudtalelse
Wow, siger man som læser. Så gennemført og overlegent Brandt sætter poesi til sin enorme viden om alting. Det er gravalvorligt og alt for trist, for der er ingen Gud eller nogen som helst mening bag det hele, men det går nok, for det er alligevel skrevet med humor og poetisk finesse så det er en fryd at læse (også alt dét, man ikke begriber!)
Læs hele anmeldelsen