Sikke en bog! Forfatteren skriver super godt med stor indlevelse og et sprog, der vælter læseren bagover. Man føler med jeg-personen både som lille pige og som voksen. Bogen indeholder både en stor længsel og kærlighed til moren samt en skarp afstandstagen til den religion og en hård barndom med regler, straf, skam, sult og dommedagsprofetier. Skrivestilen er pågående direkte til det enkelte du fx: "Jeg har ikke meget tilovers for testamenter og andre eventyr, men kan godt se trøsten i dem. Du valgte at tro på dem, du havde brug for at tro på dem." Bogen kan med fordel formidles til skønlitterære læsere