Digte af den chilenske nobelprismodtager Pablo Neruda (1904-1973), der med hundrede kærlighedssonetter lovsynger sin kommende hustru, Matilde Urrutia
Hvor finder jeg materialet på biblioteket?
Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Type
Bog
Sprog
dansk
Bidrag af
Beskrivelse
Indhold: Morgen (Matilde, jeg kalder dig plante eller sten eller vinstok, ... ; Kærlighed, hvor lange veje for at komme til et kys, ... ; Bitre kærlighed, en blå viol med sin krone ... ; Du vil huske dette springende vandløb, ... ; Dig skal natten ikke røre ved, ikke luft eller morgenrøde, ... ; Faret vild i skoven skar jeg en mørk gren af ... ; Nu kommer du med mig, sagde jeg, og ingen vidste, ... ; Havde dine øjne ikke deres farve fra månen, ... ; Dér hvor bølgerne slår mod de rastløse klipper, ... ; Blød er denne skønhed, som om musik og træ, ... ; Jeg er sulten efter din mund, din stemme, dit hår, ... ; Så helt kvinde, kødfulde æble, varme måne, ... ; Lyset, der stiger fra dine fødder op i dit hår, ... ; Jeg har ikke tid nok til at prise alle dine hår ; Nu har jorden kendt dig meget længe ; Jeg elsker den håndfuld af jorden som du er ; Jeg elsker dig ikke, som var du en rose af salt, ... ; Du bevæger dig hen over bjergene som en brise ... ; Mens det vældige havskum ud for Isla Negra, ... ; Min lille grimrian, en forpjusket kastanje er du ; O lad kærligheden kun sprede sin smag i min mund, ... ; Hvor ofte, elskede, elskede jeg dig med blinde øjne, ... ; Ilden var lyset og brødet den forbitrede måne, ... ; Elskede, elskede, skyerne steg op til himlens tårn, ... ; Før jeg elskede dig, min skat, var intet mit ; Hverken farven på de frygtindgydende klitter i Iquique ... ; Nøgen er du så enkel som en af dine hænder, ... ; O kærlighed, fra frø til frø, fra planet til planet, ... ; Du kommer fra fattigdommen blandt husene i Syden, ... ; Som et lærketræ fra Arkipelaget er dit udslagne hår, ... ; Du, mine knoglers lille dronning, dig kroner jeg ... ; I huset her til daggry hvirvler realiteten ...). Eftermiddag (Elskede, lad os nu vende hjem til huset, ... ; Du er havets datter, den vilde oreganos niece, ... ; Din hånd fløj fra mine øjne ud i dagen ; Du mit hjerte, selleriens og dejtrugets dronning, ... ; O kærlighed, o gale solstråle og purpurblå forsvarsel, ... ; Dit hus drøner som et tog ved middagstid ; Men jeg glemte at dine hænder gav rødderne ... ; Grøn var stilheden, fugtigt var lyset, ... ; Skånselsløse tider i januar måned, når den ligeglade ... ; Strålende dage gyngende på vandet, ... ; Jeg jager efter et tegn på dig blandt alle de andre, ... ; Du ved, at jeg elsker dig og ikke elsker dig, ... ; Gå ikke langt fra mig, selv ikke kun for en dag, fordi ... ; Af alle de stjerner jeg beundrede, gennemblødte ... ; Bag mig vil jeg kun se dig i grenene ; To lykkelige elskende udgør ét brød, ... ; I dag er i dag: Hele dagen i går dryppede bort ... ; Cotapos siger, at du lader din latter falde ... ; Din latter minder mig om et træ ... ; Du synger, og din stemme skræller skallen ... ; Her er brødet, vinen, bordet, opholdsstedet). Aften (Du strålende fornuft, du grandiose djævel ... ; Torne, smadrede ruder, sygdomme, gråd ... ; Væn dig til at se skyggen bag mig, acceptér, ... ; Løgnere er de, som siger, jeg har mistet månen, ... ; Blandt litteraternes ufølsomme slagsværd ... ; Stakkels digtere, forfulgte i livet som i døden ... ; De som ville skade mig, sårede også dig, ... ; Kærligheden slæbte sin hale af smerter efter sig, ... ; Ak, ve mig, ak, ve os begge to, min allerkæreste, ... ; Jeg færdedes ikke kun i ødemarker, hvor den saltgrå sten ... ; Mit liv fik en violblå tone af al denne kærlighed, ... ; Matilde, hvor er du henne? Dernede, har jeg mærket efter, ... ; Jeg elsker dig ikke, undtagen fordi jeg elsker dig, ... ; Sydens store regn falder over Isla Negra, ... ; Pigen af træ kom her ikke til fods ; Måske er intethed at være, uden at du er til, ... ; Måske - skønt jeg ikke bløder - er jeg såret ... ; Kærligheden er på krydstogt, fra sorg til sorg, ... ; Min elskede, vinteren vender tilbage til sine kvarterer, ... ; Måske husker du denne mand med et ansigt ... ; Våd af vandene her i august skinner vejen, ... ; Her er huset, havet og flaget ; Med en bjørns tålmodighed har Diego Rivera ... ; I dag er i dag, med vægten af al den tid der er gået, ... ; Jeg har intet aldrig-igen, jeg har intet altid). Nat (Om natten, elskede, fortøj dit hjerte til mit, ... ; Min elskede, jeg vender tilbage fra rejser og sorger, ... ; Og nu er du min ; Når vi lukker denne natlige dør, min skat, ... ; Det er godt at føle dig nær ved mig om natten, min skat, ... ; Endnu en gang, min skat, udsletter dagens net ... ; Den blege tåge driver fra havet ind i byens gader ... ; O Sydkors, du kløverblad af duftende fosfor ; Tre havfugle, tre lynglimt, tre sakse ... ; Marts vender tilbage med sit bortgemte lys, ... ; Dør jeg, vil jeg have dine hænder på mine øjne ; Jeg troede jeg skulle dø, jeg følte kulden nærved, ... ; Alderen kommer over os som en støvregn, ... ; Min skat, hvis jeg dør og du ikke gør, ... ; Hvis dit bryst engang hviler, hvis noget holder op ... ; Dør jeg, så overlev mig med al din rene kraft, ... ; Hvem elskede mon som vi gjorde? ; Jeg tænker, den tid hvor du elskede mig ... ; Nu til dags må man flyve, men hvorhen? ; Og dette ord, dette papir, som tusind hænder ... ; Der vil komme andre dage, man vil forstå ... ; Midt på jorden vil jeg skubbe smaragderne ...)
Originaltitel
Cien sonetos de amor (1959)
ISBN
9788711901021
Udgave
2. udgave, 1. oplag (2018)
Omfang
220 sider
Forlag
Lindhardt og Ringhof
Målgruppe
voksenmaterialer
Anmeldelser
Berlingske tidende, 2018-03-03
Vurdering: 6/6
Weekendavisen, 2018-03-02
Anmeldelse af: Hundrede kærlighedssonetter af Pablo Neruda
Kærligheden tror, håber, udholder og fortærer alt i Nerudas kærlighedssonetter. Det er næsten for meget af det gode, men også kun næsten, for Pablo Neruda er en stor digter. En særlig stemning, som e...
Læs mere på Litteratursiden