Første del af romanbiografi, der dels bygger på de 1000 håndskrevne sider hovedpersonen Hans Christian Fugl (f. 1811) skriver, da han i sin alderdom er tilbage i Danmark, og dels på anekdoter fra Tandil, en by på den argentinske pampa i den såkaldte "danskertrekant" af byer i Argentina, hvor der i dag står en statue af Hans Christian Fugl. En dansker som ikke forbliver en fremmed fugl i det fremmede, men som fx indfører dyrkningen af dansk hvede i Argentina. Forfatteren har før bl.a. skrevet en trilogi om B.S. Ingemann, senest Dejlig er jorden : 10 kapitler af digterens B.S. Ingemanns liv fra 2005. Denne første del af hendes nye serie af romanbiografier beskriver levende med gode personskildringer Hans Christian Fugls barndom og ungdom, og giver et godt og historisk tidstypisk indblik i hvordan en tidligt spirende udlandslængsel måske nærmer sig virkelighed. Barndommen indledes med en voldsom fødsel, hvor jordmoder-madammen kommer med denne opfordring: "Den tingest skal I sætte ud. Nu med det samme!". Sådan en entre til verden fortjener et liv fuldt ud levet, som jo også Fugls skulle blive det. I dette første binds sidste kapitel finder Fugl måske målet for sine drømme om at rejse ud i verden, da et kort over Sydamerika synes næsten levende: "Og lå det ikke der og opsugede det sparsomme lys til sig? "Sølvlandet". Sagde han højt." Vellykket, letlæst romanbiografi

"Så hævede han stemmen og sagde langsomt: "Lad mig blive lærer!"

Han blev længe siddende rank med de foldede hænder klemt ind mod brystet, mens han lyttede ud i kammerets mørke...