Nesser er som altid en suveræn stilist, og han holder flot en ensartet tone bogen igennem, men mere bliver det heller ikke til. Et par referencer til filosoffer virker lidt påklistrede og Nortons visdom overgår ikke mere ordinære køteres. Som et minde over en elsket hund, er bogen vellykket, men den vil næppe gribe læsere udenfor de mest engagerede hundeelskeres rækker, og blandt dem i virkeligheden måske kun dem, der kender familien Nesser og har mødt Norton