"Den tunge guitar tordner side om side med Phil Rudds trommer på det hitpotente titelnummer »Rock or Bust«, vi er helt inde i den hårde rocks pulserende hjerte med den fremragende »Dogs of War«, og Brian Johnson viser, at han stadig har den klassiske rockmusiks største vokal på den svingende »Got Some Rock & Roll Thunder«. Men »Rock or Bust« s bedste nummer finder man som albummets tredjesidste.»Rock The House« er så fedt, at man næsten får gåsehud ... AC/ DC tilfører med »Rock or Bust« absolut intet nyt til noget som helst, men når de rammer den helt rigtige tone, slår de ALLE inden for genren"

"Mens "Black Ice" varede over 50 minutter, er "Rock Or Bust" på lige under 35 minutter. Det lyder ikke af ret meget, men AC/ DC's mesterværk, "Back In Black" fra 1980, har en varighed på godt 42 minutter, og flere af bandets bedste plader fra 1970' erne slutter efter omkring 40 minutter. Antallet af minutter er ikke det afgørende. Dét er summen af musik, og som én kompakt enhed er "Rock Or Bust" appellerende med groovy rock, og med numre som "Sweet Candy" og "Emission Control" kommer bandet aldrig til at fremstå, som om det mest af alt har brug for at tage en morfar. Det, som man kan savne i forhold til de gamle plader, er forskellige indgange på en sang og midtvejsfornyelser undervejs"

"Hvis man har hørt ét AC/DC-album, har man hørt dem alle sammen ... Det er AC/DC's motto ... Der er ingen beklagelser eller hængemuler på "Rock or Bust". Det er en kvik og energisk samling af 11 korte sange af AC/DC-skolen med Brian Johnson som skrigende indpisker"

"Sangene står og falder med eksekveringen af den velkendte formel. Og her ryger AC/DC igennem et par gange. Sange som 'Rock the Blues Away' og ikke mindst den elendige 'Miss Adventure' minder om, at AC/DC er bedst, når de sørger for at have godt med luft rundt om guitaren og ikke forfalder til overlæssede omkvæd. Hele albummet fortæller, at man stadig lige så godt kan høre 'Highway to Hell' og 'Back in Black'. Og få de bedste udgaver af den samme sang"