Efter et par tilløb, Fuga : en brevroman, 1998, sammen med Morten Alsinger, og novellesamlingen Superego, 2000, leverer Ejersbo her et brag af en gennembruds-roman med klassiker-potentiale, der med ét placerer ham helt i front i den unge litteratur. Romanen er delt i tre dele. I den første "Junkiehunde" med årstallet 1990 er Maria fortæller. Hendes fortælling åbner med en overhængende anholdelse på Christiania, hvor hun er som narko-kurer i et liv blandt junkier og pushere. I anden del "Broen" med årstallet 1992 er Allan fortæller, trods elendighed også her er denne del romanens lyseste, den slutter med et håb om kærlighed og samvær. I tredie del "Begravelse" med årstallet 1994 skildrer en alvidende fortæller begivenhederne omkring Steso Thomas' død af en overdosis og efterfølgende begravelse. Romanen er en tæt skildring af narko-miljøet i Aalborg med et væld af detaljer. Men den er mere end det. Det er en generationsskildring af de unge, som tumler rundt i stoffer, sex og elendighed, svigtet af en forældregeneration, som Ejersbo også kan portrættere. Bogen er på den ene side knugende, næsten uden håb og uafrystelig, men den er også utrolig lydhør og vital, også som sproglig præstation