Hjerter der banker for en værdig behandling af demente i ældreplejen, er omdrejningspunktet for bogen. Hovedbestanddelen er Johnna Baggers meget personlige historie, hvor hun kronologisk beretter om sit karriereforløb i ældreplejen, sit eget uddannelsesforløb, de mennesker og kolleger hun møder på sin vej, positive og negative oplevelser af behandlingen af demente ældre, og vigtigst hendes betragtninger om, hvordan man møder de ældre på deres egne præmisser. Gennem sit møde med de mange forskellige mennesker viser hun meget konkret, hvordan de skal mødes forskelligt, og hvilke metoder der kan anvendes. Anden halvdel af bogen er en række fagfolk, der kort opridser, hvordan musikken, naturen og den personlige erindring indgår i diverse terapiformer med gode resultater. Bogen afsluttes af et par afsnit med strøtanker om vigtigheden af politisk fokus, og en generel opfordring til større forståelse for vigtigheden af at forøge livskvaliteten også for de svageste ældre. Jeg synes, at bogen er lidt løs i sin struktur og virker ikke helstøbt. Den kan dog fungere som et indlæg i den meget aktuelle debat af forholdene på vores plejehjem og kan formodentlig også bruges til supplerende læsning i SOSU-uddannelserne