En spændende fremstilling af krigsskibenes historie fra oldtiden til atomalderen bundet op på en række vragfund. Forf., som er museumsdirektør og har ledet/deltaget i vragekspeditioner overalt i verden, indleder med et generelt afsnit om søkrig, museumsskibe og undervandsarkæologiens kraftige opblomstring, som de sidste årtier flere gange har bidraget til nutidige rekonstruktioner af skibe og revision af historien fx omkr. den spanske armada. Derefter følger en god redegørelse for oldtidens søkrigstaktik med vædderen som centralt våben. Der er også oplysninger om fx Nydambåden og skibene fra Skuldelev. Senere er vragene af fx Wasa og Mary Rose i centrum, og yderligere fund og beretninger fører op gennem tiden med vægt på 1. og 2. verdenskrig, hvor primært Ballards ekspeditioner til fx Bismarck og vragene fra Stillehavet fylder siderne. Her er der dog nogle faglige fejl fx omkr. Bismarck og påstanden om, at 78 slagskibe gik tabt (Der var højst tale om 30). For mig noget uacceptabelt i et sådant værk. Qua oprindelsen er bogen, som er indbydende ill. med s/h fotos, lidt nordamerikansk domineret, men konceptet fungerer fint med sin lidt anderledes vinkel i vekselvirkning mellem arkæologi og søkrigshistorie. For alle maritimt og søkrigsinteresserede