Et stykke danmarkshistorie bliver nærværende i denne roman om kartoffeltyskerne, der i 1760 kom til Jylland for at opdyrke heden. Forfatteren skriver godt og er en god fortæller. Formidlingen af det historiske stof er centralt i bogen, og det er gjort godt. Man får et levende indtryk af et stykke indvandringshistorie, der har mange overraskende paralleller til vor tid. Til gengæld bliver der brugt mindre krudt på litterære træk som for eksempel spændingen i forløbet, dialoger eller personbeskrivelse, og derfor virker romanen lidt stillestående ind imellem. Vi følger det nygifte ægtepar Cramer, fra de bryder op fra deres hjem nær Frankfurt og via den møjsommelige vej til Fredericia, hvor de venter længe i ørkesløshed på at få det stykke land, der er blevet dem lovet. Fra Fredericia går rejsen videre til endnu kummerligere forhold på heden, der ikke er nem at få bugt med. Forholdet til danskerne og myndighederne er anspændt, mange af kolonisterne opgiver ævred, men Cramers er blandt dem, der holder ud. Det er Gerda Hauge Nielsens (f. 1928) første roman, og den handler om hendes egen slægts historie. Mange historisk interesserede vil synes om bogen, især selvfølgelig i Fredericia samt i områderne omkring Grønhøj, Havredal og Randbøl